Karaktersamtaler stx

Kommentar i forlængelse af en af de seneste diskussioner på #skolechat

 

Traditionelt har man som underviser på stx en karaktersamtale lige i forbindelse med karaktergivningen. Denne praksis har vi på skolen drøftet med repræsentanter fra elevrådet:

Version 1: Hvis karaktersamtalen ligger lige omkring karaktergivningen:

En karakter er en summativ evaluering, og hvis karaktersamtalen sker før karaktergivningen, opfatter mange elever det som om, karakteren er til forhandling. Hvis den ikke er til forhandling, bliver de skuffede, fordi det er for sent at gøre noget ved karakteren. 

Karaktersamtalen kan for underviseren have en tendens til at indeholde formative elementer, men eleverne opfatter det mere som en dom. Der er alt for lang tid til næste karaktergivning, så de opgiver på forhånd. Resultatet kan derfor være, at eleverne reelt yder mindre efter karaktersamtalen, end de gjorde inden.

Version 2: Hvis karaktersamtalen ligger cirka midt mellem to karaktergivninger:

Her bliver samtalen formativ. Eleven ved, at det stadig kan betale sig at yde noget ekstra. Derfor har samtalen en reel effekt i forhold til elevens arbejdsindsats.

Ved karaktergivningen er der så tale om en summativ evaluering, men det er stadig muligt at skrive kommentarer til eleverne. Her vil kommentaren kunne indeholde formative elementer.

Konklusion:

Som det tydeligt fremgår af ovenstående, er de elever, vi talte med, mest stemte for version 2. Til gengæld var det meget tydeligt, at underviserne foretrak version 1.

Jeg synes dog, det er meget vigtigt at lytte til, hvordan eleverne selv opfatter disse karaktersamtaler, eftersom vi holder dem for elevernes skyld og ikke vores egen.

svensk i dansktimerne på stx

Gennemgang af svensk litteratur i undervisningen kan let blive præget af, at eleverne blokerer for emnet. De mener ikke, at de er i stand til at læse svenske tekster, men man kan let gøre dette emne til noget eleverne oplever som meget afvekslende.

1. Begynd med meget lette tekststykker:

Hvorfor skal man begynde med at læse Strindberg, hvis de får lettere ved at forstå hans tekster efter at være startet med sangtekster om Emil fra Lønneberg?

Det er sikkert lang tid, siden dine elever sidst er blevet præsenteret for svenske tekster, så de har reelt svært ved at forstå dem. Derfor er det godt at bruge noget let først og gerne noget de genkender.

Efterfølgende kan man tage lettere og nutidige tekststykker. En god ide er et uddrag af første kapitel af kriminalromaner. Fx er Läckbergs bøger sprogligt meget lette, desuden handler første kapitel næsten altid om, at en eller anden person finder et lig - og kapitlet kan derfor stå alene, så man ikke behøver læse mere af bogen/bøgerne.

Efterfølgende kan man så tage nogle af de tekster ind, man vil arbejde med i forbindelse med analyse og fortolkning.

2. Brug sprogundervisningens metoder i tekstgennemgangen:

Det er meget varierende for eleverne at øve oplæsning og arbejde parvist med små oversættelsesstykker. For en del elever er det afvekslende at arbejde med indholdsmæssigt lettere tekster, hvor man ikke stiller de store krav til analyse og fortolkning.

3. Lad svenskundervisningen løbe over længere tid:

Brug af og til oplæsning og oversættelse af lette svenske tekster som afveksling gennem alle tre år, mens I er i gang med andre forløb. På den måde holder eleverne deres kundskaber ved lige, og du lade svenske tekster indgå naturligt i gennemgangen af fx litteraturhistorie.